hjaelp

Hjælp! Fotos af Per Folkver, Nina Rasmussen og Hjalte Tin

Hjælp

Hjælp

HJÆLP! tager sin læser med på en øjenåbnende rejse til Somalia, Afghanistan og Kosovo: tre lande som har været mål for Danmarks største nødhjælpsoperationer de sidste ti år. HJÆLP! er en sansenær rejsebeskrivelse, der går bag om rapporternes abstrakte tal og kommer tæt ind på livet af de nødlidende befolkninger og deres forhold.

Vi følger hjalte Tin på rejse gennem fattige og krigshærgede ørkenlandskaber på Afrikas Horn, blandt fundamentalistiske talebaner og en undertrykt befolkning i afghanske landsbyer, og blandt stridende og uforsonlige naboer i Kosovo.
Med analytisk overblik fremsætter bogen samtidig en række kontroversielle og provokerende pointer. For det første viser hjalte Tin hvor overraskende stor kapacitet de nødlidende og deres familier - bl.a. i Danmark - har til at hjælpe sig selv. For det andet viser han, hvordan nødhjælp kan slå fejl. Hvis hjælpeorganisationerne tilfører flere ressourcer end de kan beskytte hælder de blot benzin på bålet. Beskyttelse er nødhjælpens altoverskyggende problem. Opskriften på effektiv hjælp er derfor en kombination af humanitlær indsats og politisk handling: brug af militær magt.

Udgaver

1. udgave Rosinante 2003
Lydbog Den Grimme Ælling 2003
E-bog Lindhart og Ringhof 2016
E-lydbog Lindhart og Ringhof 2018

Anmeldelser

Anmeldelse i Salt Årg. 12, nr. 3 (2003) - Anmeldt af Knud Vilby
Anmeldelse i Weekendavisen 2003-05-09 - Anmeldt af Anne Knudsen
Anmeldelse i Kristeligt dagblad 2003-05-15 - Anmeldt af Peter Lodberg
Anmeldelse i Danskeren Årg. 17, nr. 4 (2003) - Anmeldt af Bent Jacobsen
Anmeldelse i Amnesty 2003, nr. 3 - Anmeldt af René Jacobsen
Anmeldelse i Information 2003-05-10 - Anmeldt af Nils Carstensen
Anmeldelse i FN bladet 2003, nr. 3 - Anmeldt af Henrik Døcker
Anmeldelse i Djembe Nr. 45 (2003) - Anmeldt af Ivan Rod
Anmeldelse i Politiken 2003-05-05 - Anmeldt af Anders Jerichow

Anmeldelse - Anders Jerichov, Politiken

"Hjalte Tin, dansk udviklingsforsknings svar på Jakob Holdt.

De rejser, de engagerer sig, de forsøger at forstå.
Holdt fotograferer.
Tin skriver sig ind i den tredje verden.
Begge mageløst, begge med en betydelig vilje til at overskride grænser, både andres og egne.

Nu har Hjalte Tin sammenskrevet sine oplevelser og sin fortolkning af vores verdens hjælp og indblandning i Kosova, i Somalia og i Afghanistan i et brag af en rejsebog om nødhjælp og krig. ...
Han tilbyder efter 268 siders fabelagtig indlevelse i de tre landes ulyksalige skæbne tre enkle forslag som ikke vil falde bekvemt i ulandsorganisationers miljø.

...Hvis flere forskere skrev som Hjalte Tin ville dansk udviklingsforskning sælge flere bøger end skønlitteraturen.

Stor bog, provokerende bog, også en stridbar bog - på en overordentlig venlig måde."

Anmeldelse - Knud Vilby, MS-kontakt

"Nu har Hjalte Tin skrevet bogen "Hjælp," hvor nødhjælpens funktion beskrives i Somalia, Afghanistan og Kosovo.
Det er en fantastisk spændende bog, utroligt velskrevet, fyldt med stærke observationer og kloge overvejelser.
Det er velfortalt og farverig forskning, og det har vi ikke for meget af.
læs hele anmeldelsen MS-Kontakt"

Forsvarsminister Søren Gade, Debatmøde om Nødhjlælp arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp, Århus 27 okt. 2004

"Nu skal jeg ikke citere hele Hjalte Tin´s bog, men jeg synes, der er en interessant anbefaling til sidst i bogen. Her peges der på, at "Den professionelle nødhjælp skal være mere modig i sit samarbejde med den væbnede magt om beskyttelse af de nødlidende mod vold (p. 268)". Det er modighed i form af nytænkning, vi har brug for, når vi skal videreudvikle samarbejdet mellem forsvaret og NGO´ere.

Lektørudtalelse

Hjalte Tin er mest kendt for sine rejsebeskrivelser bl. a. Held og lykke, (1983), Sommer hele året, (1986) og At rejse, (1987). Sammen med sin kone og børn har han rejst verden rundt og beskrevet det i nogle meget læste bøger. Han er ph.d. på en afhandling om borgerkrig, og han har for Udenrigsministeriet forsket i virkningen af nødhjælp i de tre største nødhjælpsområder, Somalia, Afghanistan og Kosovo. Denne bog er en mere populær gennemgang af den rapport han afleverede i 2000 til Rådet for Ulandsforskning. Han har rejst i områderne sammen med sin familie, og han fortæller i sædvanlig bred stil om sine oplevelser med de trængende mennesker i de forskellige lande, også om hvordan nødhjælpen indimellem slår fejl. I et afsluttende kapitel fremlægger han tre forslag til bedre nødhjælp. Det er nogle menneskevarme beretninger han giver, og på den måde henvender bogen sig til de sædvanlige Tin-læsere. Der er imidlertid også en større dybde i den, her tænkes på nødhjælpsaspektet, og mange andre end de sædvanlige Tin-læsere kan have stort udbytte af bogen. Den er rigt illustreret og fyldt med facts, så den kan også bruges som supplerende læsning i samfundsfag Flemming Faarup


foredraget biblioteket antikvariat